Topopgør i isligaen

Nummer et og to i isligaen tørner sammen, når SønderjyskE tager imod Odense Bulldogs i Vojens.

De har haft styr på skøjter og puck i Odense i år. Bulldogs ligger nummer to i isligaen, kun overgået af SønderjyskE, som endda er mesterskabsfavoritter.

Men i aften får Odense en chance for at tage point fra SønderjyskE, når de tager til Vojens:

- Jeg forventer en tæt og velspillet kamp. Det er det altid, når vi spiller mod SønderjyskE, siger Bulldogs svenske cheftræner, Pär Johansson.

Godt minde fra sidste år

I sidste sæson blev stadion i Vojens indviet med en straffeslagssejr til Odense Bulldogs. Og hvis aftenes kamp skal afgøres på den måde, er det ikke noget problem for fynboerne:

- Straffeslag er helt fint med os. Det har vi et godt hold til, og vi er velforberedte, siger Pär Johansson.

Kampen starter klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt