Topprioritet til cykelstier når sneen falder

Odense Kommune prioriterer cykelstier fremfor biler, når talen falder på snerydning. Alle cykelstier i kommunen er A-mærket, mens andre veje er enten A, B eller C-veje.

-

Odense Kommune prioriterer cykelstier fremfor biler, når talen falder på snerydning. Alle cykelstier i kommunen er A-mærket, mens andre veje er enten A, B eller C-veje.

Det betyder, at cykelstier bliver ryddet for sne hele døgnet. Kommunen har investeret i special-konstruerede snerydnings-maskiner til cykelstier.

\"Det er i erkendelse af, at for mange mennesker er en cykel ligeså vigtig som en bil. Cyklen skal kunne bruges året rundt - det skal ikke kun være i fritiden\", siger Troels Andersen, der er civilingeniør i Park- og Vejafdelingen i Odense Kommune.

Han peger på, at man ved at holde cykelstierne fri for sne også sikrer, at busserne i kommunen ikke er overfyldte i vinterperioden. Dermed slipper man for at sætte ekstra busser ind.

\"Vi sikrer, at bussen kan køre uden forsinkelser, så folk for eksempel ikke vælger at købe bil nummer to, for det er dyrt rent samfundsøkonomisk\", siger Troels Andersen.

Oversigt

    Oversigt