Trafikken påvirkes af kraftig vind på fynske broer

​Kraftig vind påvirker kørslen på både Lille- og Storebæltsbroen, og også de sydfynske broer oplever kraftig vind.

Regn, sne, snefygning og ikke mindst blæst kommer til at påvirke trafikken på Fyn i løbet af onsdagen. Både på Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af den kraftige blæst. Begge broer er dog åbne for almindelig trafik. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejdirektoratet forventer, at vinden tidligst aftager omkring middagstid ved Lillebæltsbroen. På Storebæltsbroen skal vindfølsomme trafikanter vente til efter klokken 14 med at krydse bæltet, oplyser Sund & Bælt. 

Også på Langelandsbroen påvirker den kraftige vind kørslen i begge retninger. Her fraråder Vejdirektoratet dog ikke vindfølsomme køretøjer at køre over.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et kraftig regn- og blæsevejr passerer Fyn i løbet af formiddagen, oplyser TV 2 Vejret. Fyn slipper dog for storm i denne omgang – til gengæld bliver flere andre steder i landet igen ramt. Stormen Urd ramte Fyn i december, og tidligere på året blev Fyn også ramt af stormflod. På Vestfyn kan regnvejret onsdag formiddag en overgang gå over i slud og tøsne. 

 

 
 
Foto: TV 2

 

Oversigt

    Oversigt