To transportfirmaer til Tietgen Byen

Odense Kommunes erhvervsområde - Tietgen Byen - får to nye beboere. Samtidig har flere firmaer reserveret byggegrunde i området.

Både transportfirmaet Blue Water Shipping og ERA Transport rykker ind i Tietgen Byen.

ERA Transport er i gang med at bygge deres nye domicil, mens Blue Water Shipping netop har skrevet kontrakt om køb af en grund på 40.000 kvadratmeter.

Tietgen Byen blev indviet 1. januar og indtil nu er der solgt 40 hektar erhvervsjord. Og det er et godt udbytte mener Odense Kommune.

- Det tager jo noget tid at løbe sådan et stort område igang. Men vi er faktisk godt tilfredse. Grundene bliver solgt i det tempo, som vi havde regnet med, siger Allan Tolstrup, der er ansvarlig for salg af erhvervsjord i Odense Kommune.

Hele området er på 270 hektar, men kun 110 af dem er byggemodnet endnu. Af dem er 40 hektar solgt, mens 30 hektar reserveret.  

En hektar svarer til 10.000 kvadratmeter. 

Oversigt

    Oversigt