Tre ærespriser fra HCA-komiteen

Et dukketeater fra Litauen, en papirklipper og en tidligere leder af H.C. Andersen museet, får i år tildelt prisen.

-

Et dukketeater fra Litauen, en papirklipper og en tidligere leder af H.C. Andersen museet, får i år tildelt prisen.

For ottende gang uddeles ærespriser til personer eller institutioner, der fortolker digteren og hans værker. Det foregår på H.C. Andersens fødselsdag den 2. april. Prisen har fysisk form som bogen \"Mit livs eventyr\" udført i bronze.

Pris til teaterdirektør
Den litauiske teaterdirektør og dukkefører Antanas Markuckis får en pris, for at optræde med sit dukketeater. Hver sommer begiver han sig med hestetrukken vogn til de fjerneste egne af Litauen for at opføre Andersens eventyr.

Pris til papirklipper
Sonia Brandes fra Broby får også en ærespris. Ligesom digteren selv, klipper hun i papir og har flere gange haft store HCA-udstillinger i ind- og udland. Hun er bl.a. kendt for motiverne i de danske IC3-toge.

Pris til formidler
Den sidste prismodtager er Niels Oxenvad, tidligere direktør for Odense Bys Museer, samt leder af H.C. Andersen- og Carl Nielsen Museerene. Han tildeles æresprisen for igennem et helt liv, at have tilrettelagt sæ- og vandreudstillinger. Han arbejder for øjeblikket på en udgivelse af \"H.C. Andersens brevveksling med familien Melchior\", som udkommer til efteråret.

Priserne overrækkes på Odense Teater, ved et aftenarrangement den 2. april.

Oversigt

    Oversigt