Tre biler i trafikulykke

Tre biler blev smadret, da der tidligt mandag morgen skete en trafikulykke på Faaborgvej ved Heden på Midtfyn.

To bilister havde parkeret deres biler på hver sin side af Faaborgvej tilsyneladende for at spørge om vej. Samtidig kom to bilister kørende, men da ingen af dem holdt tilbage, selvom der var betydelig mindre plads på vejen på grund af de to holdende biler, tørnede de to sammen og ramte en af de parkerede biler også.

Vagthavende ved Svendborg Politi oplyser, at der umiddelbart ikke er sket nogen personskade, men de to førere var alligevel en tur på skadestuen.

Ulykken påvirkede trafikken på strækningen i morgentimerne, fortæller vagthavende.

Oversigt

    Oversigt