TRE-FOR ikke umiddelbart interesseret i Fjernvarme Fyn

Siden Odenses borgmester Anker Boye onsdag fortalte, at han gerne vil sælge kommunens varmeselskab Fjernvarme Fyn har der været gættet på mulige købere. Et bud kunne være TRE-FOR, men her er bestyrelsesformand Steen Dahlstrøm skeptisk.

Hos TRE-FOR siger bestyrelsesformanden, Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm, at han først hørte om salgsplanerne i avisen torsdag morgen, og at han umiddelbart er skeptisk ved at køb.

Odense Kommune håber at kunne trække 800 - 900 millioner kroner ud af et salg, og det er efter, at staten har fået 40 procent i afgift, og netop de mange penge er grunden til, at Steen Dahlstrøm tvivler på, at TRE-FOR vil købe.

- Vi vil da studere udbudet, når det kommer. Men lovgivningen på området er meget stram, så det er umiddelbart svært at se, at vi skulle kunne få en forretning ud af det, siger Steen Dahlstrøm.

Oversigt

    Oversigt