Treårig piges tilstand fortsat kritisk

En treårig piges tilstand er fortsat kritisk, efter at hun løb ud på vej og blev påkørt af en bil i Odense.

Den pige på tre år blev alvorligt kvæstet, efter at hun søndag ved middagstid blev ramt af en bil på Højstrupvej i det vestlige Odense.

Løb ud på kørebanen

Fyns Politi modtog alarmen klokken 12.53. Uheldet skete på Højstrupvej ud for nr. 56 i Odense.

Pigen løb ud mellem to parkerede biler og videre ud på kørebanen. En bilist, der i samme øjeblik passerede stedet, kunne ikke nå at bremse og ramte pigen.

Fyns Politi oplyser, at pigen er alvorligt kvæstet, og vagtchefen ved Fyns Politi beskriver mandag morgen hendes situation som fortsat "meget kritisk".

Bilisten, der ramte den lille pige, var ifølge politiets skøn ikke påvirket af spiritus.

Oversigt

    Oversigt