Tricktyveri i Middelfart

Ældre kvinde i Ejby fik mandag aften stjålet guldsmykker efter at have lukket to kvinder ind, som udgav sig for at være fra kommunen.

Omkring klokken 20 mandag aften blev en 72-årig kvinde i Ejby opsøgt af to udenlanske kvinder, som udgav sig for at være fra kommunen. De to kvinder fortalte den 72-årige kvinde, at de skulle tage vandprøver i forbindelse med vandforurening.

- I forbindelse med at den ene kvinde testede vandet i køkkenet lykkedes det den anden kvinde at stjæle en deponeringsboks med guldsmykker til en anseeligt værdi, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.

Da den ældre kvinde fik mistanke om, at de to kvinder ikke havde rent mel i posen, forsvandt de hurtigt igen.

- Vi vil gerne advare mod, at folk lukker personer ind fra offentlig myndighed, medmindre de kan legitimere sig, eller de kender dem i forvejen, siger Lars Thede.

Signalement

De to kvinder beskrives som:

- cirka 30 år gammel
- udlænding
- kraftig af bygning
- cirka 170 cm høj
- rødbrunt hår
- lysegrå joggingbukser
- hvid sweater med sort mønster
- bærer briller
- taler dansk med accent

- cirka 30 år
- udlænding
- omkring 160 cm høj
- spinkel af bygning
- brunt hår
- rødlig vindjakke

Oversigt

    Oversigt