Tricktyveri stadig uopklaret

Tiltalt for tricktyveri fik lov at gå som en fri mand. Retten mener ikke, et DNA-spor er bevis nok.

En dna-profil fundet på gelænderet hos et ældre ægtepar i Odense var ikke tilstrækkeligt som bevis mod en mand, der var tiltalt for tricktyveri af smykker for næsten en million kroner.

I Retten i Odense besluttede anklageren mandag at opgive tiltalen mod en mand i 40'erne, oplyser mandens forsvarer, advokat Kåre Pihlmann til Ritzau.

Derfor blev den tiltalte frifundet.

Offer kunne ikke genkende tiltalte

Anklageren besluttede nemlig at sætte en stopper for sagen.

Det viste sig, at den bestjålne, en 87-årig mand fra Munkebjerg-kvarteret i Odense, ikke kunne genkende den tiltalte som den ene af de to mænd, der i juli opsøgte ham og hans kone og udsatte dem for tricktyveri.

Oversigt

    Oversigt