Turister svigter Odense

Der har været længere mellem de udenlandske turister i Odense denne sommer. Hver tiende turist er blevet væk.

Flere turistattraktioner melder om langt færre besøgende i denne sommer.

H.C. Andersens Hus har i flere uger i juli haft et fald i billetsalget på op til 20 procent. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det samme gælder Den Fynske Landsby og Odense Zoo, hvor 10.000 færre end sidste år købte billet.

Museumsinspektør Ane Grum-Schwensen mener, at en del af forklaringen er finanskrisen og lang ventetid på turistvisum, der især afholder de asiatiske turister fra at besøge Odense.

Oversigt

    Oversigt