Nogle kommuner sætter skatten op næste år, mens andre sætter den ned. Postnummeret betyder tusindvis af kroners forskel i rådighedsbeløb. Det skriver Ritzau.
Hvis man tjener 500.000 kroner om året og bor i landets dyreste kommune Langeland, med en kommuneskat på 27,8 procent, koster det 20.000 kroner mere efter skat end hvis man bor i landets billigste Gentofte, der har landets laveste kommuneskat på 22,8
Postnummeret kan betyde en forskel på flere tusinde kroner i rådighedsbeløb hver måned. Næste års justeringer af skattesystemet får både tabere og vindere rundt omkring i kommunerne, viser ny analyse fra Sydbank.
- Nogle af de nye storkommuner vælger at sætte skatten op, mens andre vælger at sætte skatten ned. Afhængigt af hvor man bor, kan der være udsigt til ganske forskellige økonomiske konsekvenser for skattebetalingen for den enkelte person i 2008, siger cheføkonom Jacob Graven, Sydbank.
Stigningen i kommuneskatterne betyder ifølge Sydbanks analyse, at mange danskere må se langt efter fordelene ved regeringens skattepakke. Nok er der lidt at hente ved, at person- og beskæftigelsesfradraget hæves, og grænserne for top- og mellemskat rykkes opad, men kommunerne æder gevinsten i mange tilfælde.
Den gennemsnitlige kommuneskat stiger fra 24,58 procent til 24,8 procent. Kommunerne fik under valgkampen i november lov at hæve skatterne med 1,5 milliard mere end aftalt med regeringen.
Derfor sættes den statslige bundskat ned som kompensation, men det sker først i forbindelse med slutopgørelsen for 2008, som skatteyderne modtager i 2009.
- Hvis regeringen ikke lemper skatten andetsteds, vil det være et direkte brud på skattestoppet, siger Sydbank-økonomerne.
I det hele taget er der stor forskel på kommuneskatteprocenten rundt omkring i landet.