TV 2 holder folkemøde

TV 2 inviterer seerne til at give deres bud på, hvordan stationen får flere seere fremover i en tid, hvor seertallene daler.

Hvad skal få danskerne til at slå mere over på TV 2 i fremtiden? Og lever TV 2 op til sine public service forpligtelser?

De spørgsmål håber TV 2?s ledelse at få mange gode svar på, når stationen holder public service-høring d. 13 november på Kvægtorvet i Odense.

På høringen lægger TV 2?s nyhedsdirektør Michael Dyrby, programredaktør Jes Schrøder og seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike op til debat om fremtidens TV 2.

Høringen finder sted 13. november klokken 19 til 21.30 på Kvægtorvet, Rugaardsvej i Odense.

Tilmelding sker pr. email til pshoering@tv2.dk og der er adgang efter først-til-mølle princippet.

I mailen skal man angive, at det er høringen i Odense, man ønsker at deltage i, antallet af deltagere og deres navne.

Debatmøde på nettet

TV 2 holder også et landsdækkende debatmøde på nettet d. 14. november klokken 19.30 til 21.00.

Læs mere om TV 2?s public service-høringer her eller på tekst TV side 889

Oversigt

    Oversigt