TV 2/FYN-journalist vinder årets Werther-pris

Journalist Sine Skott Andersen fra TV 2/FYN har vundet årets Werther-pris for sin dokumentarserie om selvmordstruede ældre.

TV 2/ FYN sætter fokus på selvmordstruede ældre.
Det rejser mange spørgsmål, når et menneske tager sit eget liv. Nordens mest erfarne forsker indenfor området er dog ikke i tvivl om, hvor noget af svaret kan findes. Det handler nemlig om den måde vi ser - de ældre på
Siden 2007 er 13% flere FYNBOER over 70 år blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling. En af dem, er Edward Pedersen på 84 år, som blev reddet i sidste øjeblik.
Ældre er stærkt overrepræsenteret i selvmordsstatistikkerne og fylder stadig mere på de psykiatriske afdelinger. Det har vi de sidste par dage fortalt om her på TV 2/FYN. Men trods de massive problemer, er der ingen konkrete bud fra politikerne på hvad man gør ved problemet. Formanden for sundhedsudvalget i Region Syddanmark erkender da også, at han er overrasket over problemets omfang.
Ældre er stærk overrepræsenteret i selvmordsstatistikkerne og fylder stadig mere på de psykiatriske afdelinger. Det har vi de sidste par dage fortalt om her på TV 2/FYN. Men trods de massive problemer, er der ingen konkrete bud fra politikerne på hvad man gør ved problemet.
Folketinget besluttede i 2005, at hver region skulle have et selvmordsforebyggelsescenter, men ny opgørelse viser, at de ældre over 65 år - kun udgør 2-3% af dem, der bliver henvist til centrene. Og det sker på trods af, at det er den gruppe, der oftest er selvmordstruet.
Sundhedsministeren vil have regionerne til at snakke bedre sammen.

Werther-prisen 2015 går til TV 2/FYN-journalisten Sine Skott Andersen for dokumentarserien 'De tabte ældre', der handler om, at ældre mennesker i Danmark er den befolkningsgruppe, der er mest selvmordstruede.

Serien består af fem tv-indslag, der blev sendt på TV2 Fyn. Udover tv-indslagene består 'De tabte ældre' af blandt andet studieinterviews, netartikler og omtale og debat på de sociale medier.

I begrundelsen står blandt andet:

"I serien belyser Sine Skott Andersen et overset problem i Danmark, nemlig at ældre mennesker i Danmark udgør den gruppe, som er mest selvmordstruede og har den højeste andel af selvmord. Endvidere viser hun i tv-serien, at mange ældre lider af depression og ikke behandles for årsagen til depressionen, men derimod symptombehandles med lykkepiller. Pointen med, at ældre ikke vil føle sig overflødige eller til besvær er meget vigtig."

Prisen er på 10.000 kroner og uddeles på Verdensdag for Selvmordsforebyggelse, World Suicide Prevention Day den 10. september 2015.

Priskomiteen består af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Anja Thomsen, efterladt og tidligere bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Karen Hedegaard, Dansk Journalistforbund og Trine Banke d'Andrade, Center for Selvmordsforskning.

Oversigt

    Oversigt