Tværpolitisk Borgerliste på Vestfyn

Tværpolitiske Borgerliste er navnet på en ny fælles liste, der skal hjælpe og vejlede borgerne, når den vestfynske kommune bliver en realitet.

-

Tværpolitiske Borgerliste er navnet på en ny fælles liste, der skal hjælpe og vejlede borgerne, når den vestfynske kommune bliver en realitet.

Den vestfynske kommune, der kommer til at bestå af Assens, Glamsbjerg, Hårby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup, får en Tværpolitisk Borgerliste.

Mandag aften blev det besluttet at nedsætte et forretningsudvalg, der dels skal komme med oplæg til vedtægter for den nye liste, dels skal de forsøge at finde kandidater til efterårets valg til storkommunens første byråd.

Under mødet mandag aften var der stor opbakning til den Tværpolitiske Borgerliste. 

- I en ny storkommune kan borgerne godt sig føle sig overladt til sig selv. Derfor skal den nye liste fungere som et slags talerør, hvor borgerne kan få hjælp og vejledning i den nye storkommune, siger Johannes Tolstrup, der er initiativtager til listen.

Oversigt

    Oversigt