Tyve stjal for 250.000 kroner

Tre indbrudstyve formåede natten til mandag at stikke af fra politiet. Nyborg Politi fik ellers assistance fra Odense Politi.

-

Tre indbrudstyve formåede natten til mandag at stikke af fra politiet. Nyborg Politi fik ellers assistance fra Odense politi.

Klokken halv to brød tre mænd ind i  Expert Radio på Langegade i Kerteminde. Beboere opdagde tre maskerede mænd, der var i gang med at brække gitteret op til forretningen og smadrede derefter ruden, oplyser Ritzau.

Her stjal de både fjernsyn, fladskærme og mobiltelefoner, som de læssede ind i en hvid varevogn og kørte afsted. Samlet havde tyvekosterne en værdi på 250.000 kroner.

Betjente indledte en voldsom biljagt, hvor tyvene kastede tyvekosterne ud af bilen for at forhindre betjente i at forfølge dem.

Betjente fra Odense indhentede tyvene i Åsum, men de tre mænd kørte ind over nogle stengærder og slap fra politiet.

Senere fandt politiet bilen med tyvekosterne i Blangstedgårdkvarteret i Odense. Tyvene var ingen steder at se.

De tre unge mænd var iklædt mørkt tøj og bar hætter. De er alle spinkelt bygget. Har man set eller hørt noget bedes man ringe til Nyborg Politi på telefon 65 31 14 48.

Oversigt

    Oversigt