Tyveri endte i dødsulykke i Litauen

Den 54-årige odenseaner, der fredag blev fundet død i Litauen var udsat for en ulykke. Det oplyser politiet i Klaipeda. Manden blev udsat for tyveri og låst inde i sin lejlighed. Han kravlede ud af vinduet og ned ad nedløbsrøret for at fange tyvene, men manden mistede grebet og styrtede ned fra andensals højde med døden til følge. 

-

\"Jeg kan bekræfte, at der er sket et tragisk dødsfald i Klaipeda, men vi kan ikke give nogle nærmere oplysninger om omstændighederne. Vi ved kun, at han er faldet ud af et vindue i sin lejlighed\", siger ambassadør Eva Janson fra den danske ambassade i Vilnius. På ambassaden afventer man foreløbig den politimæssige undersøgelse.

\"Vi følger sagen\", siger Eva Janson.

Foreløbig er en 25-årig kvinde sigtet for tyveri i forbindelse med sagen.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt