Udlændinge strandet i Nyborg

Tre udlændinge blev natten til tirsdag anholdt på Nyborg Station. De havde ikke billet til at køre længere med toget og havde ingen legitimationspapirer. Politiet forsøger nu at finde ud af hvem de er og hvad de gør i Danmark.

-

De tre udlændinge blev sat af toget på Nyborg Station lidt før midnat, natten til tirsdag, fordi de ikke havde billet til at køre længere.

DSB-personalet varskoede Nyborg Politi. Det viste sig at de tre mænd ikke havde nogen form for dokumenter på sig, ligesom de ikke talte andet end hvad politiet mener er arabisk.

Fotos af de tre mænd og deres fingeraftryk er på vej til Centralbureauet for Identifikation i København og de bliver afhørt ved hjælp af en arabisk tolk tirsdag formiddag, oplyser vagthavende hos Nyborg Politi.

En fjerde person, der var sammen med de tre, blev senere anholdt i Roskilde, hvortil han havde billet.

Oversigt

    Oversigt