Hvis man mister sit job, skal man i fremtiden kunne få omkring 5000 kroner mere i dagpenge i de første tre måneder af sin ledighedsperiode end i dag.
Det er en del af regeringens udspil "Danmark kan mere I", som er præsenteret tirsdag formiddag.
Den højeste dagpengesats vil i 2022 være 19.351 kroner, og her lægger regeringen op til at hæve satsen til 24.500 i de første tre måneder af dagpengeperioden, som maksimalt er på to år.
Der er dog flere krav, for at man kan få den forhøjede sats. Man skal have været medlem af en a-kasse de seneste fire år og været i job i to år ud af de sidste tre år.
Der har gennem en årrække været en kritik fra fagbevægelsen af, at værdien af dagpenge er blevet udhulet, og at der for nogle grupper på arbejdsmarkedet ikke har været lige så meget idé i at være medlem af en a-kasse.
Regeringen mener, at tiltaget skal gøre det mere attraktivt at være medlem end i dag.
- Regeringen vil styrke værdien af dagpengene uden at gå på kompromis med, at det fortsat skal være attraktivt at tage et arbejde, så ingen er på dagpenge i længere tid end højst nødvendigt, skriver regeringen i udspillet.
Fradrag
Regeringen vil desuden sænke fradraget for at være medlem af en fagforening fra 6.000 kroner til 7.000 kroner om året.
En anden del af udspillet er til gengæld, at regeringen vil skære i dagpengesatsen for nyuddannede.
Regeringen vil skære satsen for nyuddannede unge under 30 år til 9.500 kroner fra 13.815 kroner. Samtidig vil man halvere dagpengeperioden fra to til et år.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger, at regeringen har prioriteret personer, der i en årrække har været på arbejdsmarkedet, på bekostning af de nyuddannede.
- Vi skal styrke dagpengesystemet som helhed og skabe mere tryghed for alle de medlemmer, der har været medlem i en årrække, har bil og hus, i stedet for en mere end fordobling af ydelsen for unge, der går fra SU til dagpenge, siger han på et pressemøde.
Det er ikke første gang, at dagpengesatsen er blevet skåret for nyuddannede. Det skete senest i 2017.