Uheld på motorvej fortsætter

Kl 12.48 rykkede endnu en ambulance ud til et nyt uheld på E20 motorvejen. Politiet ved endnu ikke, hvor alvorlig ulykken er.

Der er stadig kaos på den fynske motorvej, og afspærringen er opretholdt.

- Vi havde planer om at ophæve spærringen, men vi er ikke meget for det, så længe der stadig sker uheld, siger vagthavende ved Fyns Politi.

Vis hensyn

Politiet opfordrer bilisterne til helt at undgå motorvejen på vestfyn. Og politiet opfordrer på det kraftigste bilisterne til at sætte hastigheden ned. 

De mange færdselsuheld skyldes en kombination af dårlig sigt, glat føre og høj hastighed. Derfor beder politiet bilisterne om at vise hensyn, da der er redningsfolk på stedet.

Indtil nu er der kørt 9 personer på skadestuen - ingen af dem er kommet alvorligt til skade.

Oversigt

    Oversigt