Ulykke på Ørbækvej ved Ferritslev

Til formiddag kørte en personbil ind i en lastbil på Ørbækvej ved Ferritslev. Begge bilister er kommet på skadestuen, men ingen af de to involverede er kommet alvorligt til skade, oplyser Fyns Politi

Den 73-årige bilist har ifølge Fyns politi fået et ildebefindende og kørte pludselig over i den forkerte vejbane på Ørbækvej.

En modkørende lastbil fra Dansk Autohjælp prøvede at undvige ved at køre helt ud i rabatten, da den 73-årige kørte frontalt ind i lastbilen.

Begge bilister er taget på skadestuen. Den 26-årige lastbilchauffør havde smerter i sin nakke - men ellers er de begge ifølge Fyns Politi ikke kommet alvorligt til skade.