Under 100 smittetilfælde på Fyn den seneste uge

Antallet af smittede på Fyn er faldende, og i syv ud af ti kommuner har der været under ti smittede den seneste uge.

94 personer er i løbet af den seneste uge blevet konstateret smittet med coronavirus på Fyn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Størstedelen af de smittetilfælde, der er blevet konstateret, er fundet i Odense, hvor der i løbet af syv dage er konstateret 51 tilfælde.

KommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i går på syv dageForskel
Odense5163-12
Nordfyns34-1
Svendborg810-2
Kerteminde02-2
Langeland000
Nyborg422
Assens1213-1
Middelfart422
Faaborg-Midtfyn1213-1
Ærø000
Total94109-15

Tre kommuner har nul smittede

Næstefter Odense står Faaborg-Midtfyn og Assens for den største andel af smittede.

I begge kommuner er 12 personer blevet testet positive i løbet af den seneste uge.

I de øvrige syv fynske kommuner er der under ti smittede. På Langeland, Ærø og i Kerteminde er der slet ikke konstateret smittetilfælde de seneste syv dage.


De lave smittetal betyder også, at ingen af de fynske sogne opfylder nogen af betingelserne for at blive nedlukket.

KommuneIncidens 17/6Incidens 16/6Forskel2. vacc.Andel vacc.
Odense2530,9-19,15346025,97
Nordfyns10,113,5-25,2889530,06
Svendborg13,717,2-20,31850731,71
Kerteminde08,4-100,0755231,69
Langeland000,0454436,79
Nyborg12,56,398,4938729,41
Assens29,331,7-7,61221329,94
Middelfart10,35,298,11178530,20
Faaborg-Midtfyn23,325,3-7,91557730,21
Ærø000,0225737,88
Total14417728,88

Syv af ti har vaccineret 30 procent af befolkningen

Samtidig med, at smittetallene falder, stiger andelen af vaccinerede.

I alt 144.177 fynboer er nu færdigvaccinerede. Det er mere end en fjerdedel af fynboerne.

Ærø er den kommune, som procentuelt er længst fremme med vaccinerne. Her er knapt 38 procent af befolkningen vaccineret.

Odense er den kommune, hvor den laveste andel af befolkningen er færdigvaccinerede. Her er andelen knapt 26 procent.

Forskellen hænger sammen med kommunernes alderssammensætning og størrelse.

Hvad er incidenstal?

Oversigt

    Oversigt