Underskrifter redder postkontor

400 underskrifter fra husstandene i Nørre Søby redder nu postekspeditionen i landsbyen. Det er anden gang på få år at Nørre Søby med held sætter sig op mod myndighederne.

Borgerne i Nr. Søby igen på barrikaderne

Det kan nytte for de små, lokale samfund at stå sammen.
Det er landsbyen Nørre Søby i Årslev kommune et friskt eksempel på.

400 underskrifter redder nu postkontoret i landsbyen Nørre Søby fra lukning til nytår.

"Når en hel landsby bakker op om at bevare sin postekspedition, så må vi finde en løsning, så den kan bevares. Og den har vi fundet", siger filialudviklingschef Lone Dreyer fra Post Danmark i Svendborg til Østfyns Avis.

Borgerne i Nørre Søby har taget initiativ til underskriftsindsamlingen, fordi de mener, at en lukning af postekspeditionen i DagliBrugsen ville få katastrofale følger for den lille landsby.

Det er anden gang på få år, at borgerne i den østfynske landsby med held sætter sig op mod myndighederne. I 1998 havde kommunalbestyrelsen i Årslev besluttet at lukke den lokale skole i Nørre Søby.

Men efter massive protest gennem flere uger fik Nørre Søby afværget politikernes planer. Og i dag består skolen i landsbyen stadig til stor glæde for landsbybeboerne. Det samme vil byens uundværlige postkontor altså gøre.

Oversigt

    Oversigt