Ung mand dømt for kniv-overfald

En 18-årig mand stak i januar måned en jævnaldrende ned i Otterup. Tirsdag fik han ni måneders fængsel for overfaldet.

Ni måneders ubetinget fængsel til 18-årig

Overfaldet skete udenfor et diskotek i Otterup 7. januar. Den 18-årige var blevet smidt ud af diskoteket, og udenfor mødte han en jævnaldrende, og de kom i slagsmål.

Et slagsmål, der endte med, at den 18-årige trak sin foldekniv og stak den anden i maven, låret og mellemgulvet.

Kniven snittede leveren og var få centimeter fra hjertet på ofret.

Den 18-årige bad om betænkningstid med hensyn til dommen.

Oversigt

    Oversigt