Ung mand er fængslet for skyderi

En 22-årig mand skal være fængslet i fire uger efter skyderi i Vollsmose i Odense.

Efter skyderiet i Vollsmose i Odense er en ung mand blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet sigter ham for at ville dræbe en eller andre modstandere.

Begrundet mistanke om farlig vold

Men foreløbigt fastslår en dommer mandag, at der "kun" er grundlag for en begrundet mistanke om farlig vold og om at udsætte andre for livsfare.

Anklageren, politifuldmægtig Heidi Colbæk, oplyser i øvrigt, at den 22-årige mand ikke har kæret kendelsen til landsretten.

Det voldsomme opgør er tilsyneladende mellem somaliske grupperinger på den ene side og andre med kurdisk og arabisk herkomst på den anden.

Straks efter skyderiet fandt en politihund først en pistol og derefter et jagtgevær.

Tilsyneladende blev der affyret fem skud under opgøret i Birkeparken.

Politiet forsøger nu at finde frem til andre implicerede.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt