Ung mand ville have opmærksomhed

Svendborg Politi sigter en 19-årig mand for falsk anmeldelse efter at han mandag aften anmeldte et røveri begået af to andre unge mænd.

-

Svendborg Politi sigter en 19-årig mand for falsk anmeldelse efter at han mandag aften anmeldte et røveri begået af to andre unge mænd.

Den 19-årige ringede klokken 22.15 til sine forældre og fortalte, at to jævnaldrende mænd - en dansker og en udlænding - havde ringet på hans dør og sparket og slået ham, da han åbnede for dem.

Modstridende oplysninger
Politiet blev dog mistænksom under afhøringen af den 19-årige mand, da flere af hans forklaringer var modstridende med virkeligheden.

Blandt andet fortalte han, at han for kort tid siden havde været indlagt på Svendborg Sygehus.
Det passede ikke.

Og politiet undrede sig også over, at den unge mand fortalte, at han tidligere mandag aften havde snakket med en politipatrulje nede i byen på et sted, hvor der ikke var patruljeret på det tidspunkt.

Og så havde han givet et yderst detaljeret signalement af de to gerningsmænd, og det er ikke sædvanligt ved overfald.

Ønskede opmærksomhed
Da politiet havde pillet mandens forklaring fra hinanden indrømmede han, at han ikke var blevet overfaldet, og at han havde anmeldt røveriet for at få opmærksomhed fra sine nærmeste.

Han bliver nu sigtet for falsk anmeldelse og kan blive straffet med bøde eller fængsel i op til et år.
Det sidste er dog ikke sandsynligt.

Oversigt

    Oversigt