Ungdomssanktion for gaderøverier

-

-

To drenge på 15 og 16 år blev torsdag idømt den såkaldte ungdomssanktion for en række gaderøverier i Odense.

Drengene begik i foråret tre røverier på åben gade, hvor de truede sig til kontanter, dankort og mobiltelefoner. Desuden begik den 15-årige dreng røveri med en økse mod en ældre mand i et kolonihavehus.

Ungdomssanktionen indebærer, at de to drenge slipper for at komme i fængsel. I stedet skal drengene de to næste år anbringes på en lukket institution, hvor de vil blive fulgt tæt af Kriminalforsorgen.

Begge drenge er blevet fundet egnet til ungdomssanktion og de accepterede domsmandsrettens strafudmåling.

Oversigt

    Oversigt