I det fynske folks tjeneste

Unge i klimaeksperiment: - Vi er bekymrede for klimaforandringerne

68 procent af de fynske unge er bekymrede for klimaforandringerne, og 74 procent er villige til at ændre vaner for at mindske CO2e-aftryk, viser en rundspørge, Bemærk har lavet blandt 1.200 unge på Fyn. Men hvordan gør man en forskel? Det tester Bemærk i et ti-dages eksperiment.

Foto: Emilie Foxil



Måske er du en af de fynske unge, der har været med til en klimastrejke i Odense, Svendborg eller Middelfart i løbet af det seneste år, fordi klimaforandringerne tager til og påvirker den verden, vi lever i, mere og mere. 

Det er ikke kun for os selv, vi ødelægger klimaet. Det er også for de næste generationer. 

Danny Madsen, 19 år og gymnasielev, Svendborg. 

91 procent af de fynske unge ser nemlig klimaforandringerne som en udfordring for verden, og 68 procent af de adspurgte ligefrem bekymrede for klimaforandringerne, viser en spørgeskemaundersøgelse, som Bemærk har lavet blandt 1.251 unge fynboer i alderen 15-25 år.

Derudover er 74 procent af de unge fynboer villige til at ændre vaner for at mindske deres CO2e-aftryk i verden. 

- Det er ikke kun for os selv, vi ødelægger klimaet. Det er også for de næste generationer, siger Danny Madsen, 19 år og gymnasielev i Svendborg.

Han er en ud af fem unge fynboer, der i et eksperiment henover ti dage skal leve efter en række principper, der er til gavn for klimaet. 

Menneskeskabte klimaforandringer er problemet

Klimaforandringer er kort sagt klimaet, der forandrer sig. Når vi taler om klima, taler vi om det gennemsnitlige vejr, der er i et afgrænset område, som for eksempel det land, du bor i. Det gennemsnitlige vejr har hidtil været nogenlunde stabilt.

Det sker primært på grund af udledning af drivhusgasser fra os mennesker, der brænder fossile brændstoffer som kul og olie af.

Martin Olesen, klimaforsker, Dansk Meteorologisk Institut.

Men det er det gennemsnitlige vejr i de forskellige områder på Jorden, der er begyndt at ændre sig, fordi vi leder store mængder drivhusgasser ud i atmosfæren. Drivhusgasser som methan, lattergas og CO2.

- Det betyder for eksempel, at ekstreme vejrforhold som skybrud og hedebølge bliver kraftigere og sker hyppigere, siger Martin Olesen, klimaforsker, Dansk Meteorologisk Institut.

​Drivhusgasser er som udgangspunkt ikke dårlige for livet på Jorden, ifølge Martin Olesen. Jorden sender nemlig hele tiden varme ud i atmosfæren, og jorden ville derfor blive cirka 30 grader koldere, hvis det ikke var fordi, drivhusgasserne i atmosfæren sendte en del af den varme tilbage til jorden.

Grafikken viser hver syddanskers forbrugsudledning, der dækker over al udledning, - både i ind- og udland - som er forbundet til en syddanskers privatforbrug. Foto: Niklas Kjærsgaard Larsen

- Men når vi leder flere drivhusgasser ud i atmosfæren, tipper den balance, og drivhusgasserne sender for meget varme tilbage til jorden. Det er det, der skaber klimaforandringerne, siger han.

Sammenlignet med historisk og forhistorisk tid ændrer klimaet sig lige nu ekstremt hurtigt.

- Det sker primært på grund af udledning af drivhusgasser fra os mennesker, der brænder fossile brændstoffer som kul og olie af, siger Martin Olesen.

Læs også Klimafolkemøde: Tilfreds borgmester håber på 20.000 gæster næste år

FN’s klimapanel har sammenlignet mængden af drivhusgasser i atmosfæren før industrialiseringen med mængden i 2011. Mængden af CO2 var steget med 20 procent, lattergas med 40 procent og methan var steget med 150 procent.

De ændrede vejrforhold giver os udfordringer

Befolkningen i tredjeverdenslande vil blive udfordret, fordi jord og marker bliver sværere at dyrke, mens andre områder vil opleve oversvømmelser på grund af stigende have.

I Danmark og på Fyn oplever vi også oversvømmelser - både på grund af stigende have, og fordi vi får flere og kraftigere skybrud.

Klimaudfordringen - et eksperiment

Hvad kan du egentlig gøre for at sænke dit CO2e-aftryk?

 

Det har vi forsøgt at finde svar på ved at give fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk. 

 

Bemærk har udarbejdet 'De ti klimabud' til Klimaudfordringen i samarbejde
med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input. 

 

CO2e er forkortelsen for CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening. Det er nemlig ikke kun CO2, der påvirker klimaet. Det gør CH4 (metan) og N2O (lattergas) også, men de påvirker klimaet i forskellig grad. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til CO2-ækvivalenter.

Se mere

Varmerekorder og tørke udfordrer flere dele af verden. I blandt andet Sverige og Australien oplever de naturbrande, men også herhjemme hvor de ekstra varme somre kan skabe problemer for blandt andre landmænd. 

Eksperiment: Hvor meget kan vi selv ændre?

Men hvad kan vi hver især gøre for at modvirke de forandringer, der er i klimaet, som påvirker vores dagligdag så meget? Det svar søger TV 2 Fyns ungeredaktion, Bemærk, i et eksperiment, hvor fem unge i ti dage bliver kastet ud i 'Klimaudfordringen', hvor de skal leve efter 'De ti klimabud'.

De ti klimabud

  1. Undgå transportmidler, der udleder CO2.

  2. Spis CO2-neutralt.

  3. Minimer dit energiforbrug derhjemme.

  4. Producer ikke unødvendigt affald.

  5. Sorter alt dit affald. 

  6. Klæd dig CO2-neutralt. 

  7. Minimer dit forbrug. 

  8. Minimer dit dataforbrug. 

  9. Prioriter deling og genbrug. 

  10. Inspirer andre til en mere CO2-neutral hverdag. 

De ti klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care. 

Læs også Pølsetarme og brusebad: Danmarks bedste klimaiværksætter skal kåres

- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, lyder det fra Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn omstilling.

Danny Madsen er en af dem, der gerne vil ændre sine vaner til gavn for klimaet, og han er en af de fem fynske unge, der er en del af Klimaudfordringen henover ti dage, og han glæder sig til at se, om han kan overholde reglerne uden at løbe ind i alt for mange problemer. 

Men jeg har også været sådan, ‘hvad kan jeg yderligere gøre?’.

Danny Madsen, 19 år og gymnasielev, Svendborg. 

- Jeg har sagt ja til eksperimentet, fordi det er noget, jeg tænker over i min hverdag. Jeg prøver på at træffe valg, som kan hjælpe lidt. Jeg er for eksempel holdt op med at spise kød, og jeg er begyndt at gøre nogle forskellige ting af eget intiativ inden det her projekt, siger Danny Madsen:

- Men jeg har også været sådan, ‘hvad kan jeg yderligere gøre?’. Ikke noget der kræver så meget af mig, men som stadig kan hjælpe. 

Se første afsnit i Klimaudfordringen her.