Unge røvere undgik at blive udvist

To unge er idømt betingede udvisninger efter røverier i Kongens Have og Eventyrhaven i Odense.

De to unge røvere blev udover de betingede udvisninger idømt henholdsvis to års fængsel og et år og tre måneders fængsel, skriver Fyens Stiftstidende.

Anklager Henrik Møller havde krævet den 16-årige og den 19-årige udvist af Danmark, men dommer og domsmænd valgte at gøre udvisningerne betingede med en prøvetid på to år.

Det betyder, at de to unge mænd slipper for at blive udvist i første omgang. Men hvis de begår ny kriminalitet i løbet af de næste par år, blive de så udvist til henholdsvis Irak og Jordan.

Retten i Odense behandler i dag endnu en sag, hvor yderligere tre drenge er tiltalt for flere røverier i Kongens Have og Eventyrhaven. To af de tre kræves udvist af landet.

Oversigt

    Oversigt