På målmandsposten har Faaborg HK hentet den 21 årige Christoffer Buchhave. Han er oprindelig fra Sjælland, men har igennem de seneste år været gennem talentmaskinen i GOG.
De sidste par år har han vogtet målet på klubbens hold i 2. division, 4 Y-landskampe. I denne sæson har han stået i skyggen af Nichlas Landin og Peter Henriksen, men har alligevel nået at spille 3 ligakampe.
Henter en af Odense HF`s store profiler
Faaborg HK har også skrevet kontrakt med en af Odense HF`s store profiler, nemlig den kun 20 årige Lars Hald.
Lars Hald har været en af de bærende kræfter på det Odense-hold, som sidste sæson sluttede som nr. 3 i 2. division.
Lars Hald kan spille både back og stregspiller og med en størrelse på 194 cm og 102 kg har han også store evner som forsvarsspiller.
Med disse to spillere i truppen mangler Faaborg HK kun 3-4 navne for at truppen er komplet, og der forhandles der med en række spillere.