Unge tennisspillere i Odense

Tennisspillere fra hele verden er i denne uge samlet til turnering i Odense.

Det er Tennis Club Odense, der arrangerer en såkaldt ITF-turnering for drenge- og pigespillere til og med 18 år.

Udover turneringssejren i Odense er der også vigtige point til juniorverdensranglisten i tennis på spil for de 128 deltagere.

Netop de vigtige verdensranglistepoint har lokket et hav af forskellige nationaliteter til den fynske hovedstad. Heriblandt australiere, amerikanere og sågar en enkelt pige fra Taipei.

Turneringen fortsætter til og med søndag, hvor finalerne afvikles.

Oversigt

    Oversigt