Unges gæld på Fyn i top: Én ting sender fynske unge i økonomiske problemer

Fyn er det sted i landet, hvor unges gæld er steget mest det seneste år, og gælden kommer i høj grad fra køb af mobiltelefoner.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er jo nok afhængig af min telefon, siger August Jørgensen, imens han kigger på sin iPhone.

Sådan lyder det fra en af de unge, som TV 2 Fyn har talt med på om deres mobilvaner. 

Også Frida Gyntzel Gjelstrup fortæller, at hun bruger elektronik meget i sin hverdag.

- Og så er det jo klart, at man har brug for det, som er bedst, siger hun.

quote Jeg er jo nok afhængig af min telefon

August Jørgensen, 27 år, Odense.

Behovet for at have den nyeste mobiltelefon har givet fynske unge en kedelig førsteplads. De er danmarksmestre i gæld. Det viser helt nye tal fra Finans Danmark. Fyn er det sted i landet, hvor unges RKI-gæld er steget mest det seneste år.

Elektronik er forklaringen 

Der er ingen tvivl om, hvad pilen peger på,  når forklaringerne skal findes: elektronik. De mange lån bliver optaget for at kunne købe de nyeste elektroniske gadgets , fortæller Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark. 

- Lånene går til teleudstyr, IT-udstyr og mange mobiltelefoner. Behovet for at have en mobiltelefon, der matcher vennernes er stort, siger Niels Arne Dam.

Det genkender Frida Gyntzel Gjelstrup.

- Alle ens venner har den der nye, smarte telefon, og så sidder man der med sin gamle telefon. Så kan jeg da godt se, at man får behov for at gå ud og tage et lån, siger Frida Gyntzel Gjelstrup.

For nemt at låne

Det er nemt for de fynske unge at låne penge til nyt udstyr. Alt for nemt vil nogen mene. Som Hans Kjems, privatkunderådgiver i Folkesparekassen pointerer:

quote Det er jo klart, at man har brug for det, som er bedst

Frida Gyntzel Gjelstrup.

- Pengene skal jo også betales tilbage igen.

Han suppleres af Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark som siger:

-  Nogen ender med at låne penge til udstyr, som de ikke har råd til at betale tilbage, når det skal hænge sammen med deres øvrige udgifter. 

PENGEUDFORDRINGEN

Fedt for banken?

Bankerne tjener penge på deres kunders gæld. Så måske er det ligefrem en fordel med de unges gæld? Det mener Hans Kjems dog alligevel ikke. 

- Mange af de her unge mennesker skal ud i livet og etablere sig, så det kan blive et problem senere i livet, siger Hans Kjems.

Et lån, der skal betales af over mange måneder eller ligefrem år, kan i det hele taget være problematisk  for et ungt menneske, hvor fremtiden er uvis. Det fortæller Kim Wilms, 23 år, Odense.

-  Jeg ved sgu ikke, hvor jeg er henne om tre år, og hvad jeg har penge og ikke penge til, siger Kim Wilms.

Følg med i Pengeudfordringen på TV 2 Fyns platforme og i Facebookgruppen Den Fynske Redaktion.

se med: har jeg råd til det?

Oversigt

    Oversigt