Ungt udseende lig med langt liv

Hvis du ser yngre ud end dine jævnaldrende, lever du formentlig også længere end dem. Det konkluderer forskere i en ny ph. d-afhandling fra Syddansk Universitet.

Forskerne har bedt testpersoner anslå forskellige personers alder, skriver Ritzau

I alle tilfælde var der tale om tvillinger over 70 år - i alt 1826 personer, og ved at følge dem i to år, kunne forskerne konstatere en klar tendens til, at den tvilling, der var blevet bedømt til at være ældst, også døde først. Det skriver bladet Ny Viden.

- Hidtil har vi blot betragtet det som noget positivt, hvis en person ser yngre ud end sin alder. Men nu ved vi, at der ud fra en lægelig vinkel er en reel sammenhæng mellem et ungdommeligt udseende og helbredet, siger kvinden bag afhandlingen, Helle Rexbye til bladet.

Oversigt

    Oversigt