Universitetet opmærksom på terror

PET, Politiets Efterretningstjeneste, har afholdt møde  med universitetsledelsen i Odense for at gøre den opmærksom på faresignaler blandt studerende, der eventuelt kunne være terrorister.

-

PET, Politiets Efterretningstjeneste, har afholdt møde  med universitetsledelsen i Odense for at gøre den opmærksom på faresignaler blandt studerende, der eventuelt kunne være terrorister.

22. august var repræsentanter fra PET på besøg hos ledelsen hos SDU Odense Universitet for at snakke terror.

Mistanker frem i lyset
\"Jeg synes, PET gør det rigtige. De forsøger at skabe synlighed om problemet. Og det er det, der skal til, for terror foregår jo i det dunkle\", siger rektor Jens Oddershede.

Mødet mundede ud i et notat, der er delt ud til studieleder, institutledere, samarbejdsudvalg og som studerende kan se på universitetets hjemmeside.

Faresignaler
De signaler, ansatte skal være opmærksomme på hos de studerende er blandt andet om de interesserer sig for betemte typer kemikalier, om de skifter fra et såkaldt ufarligt studie til et farligt og om de ikke er særligt studieaktive. Også gæstestuderende fra Nordkorea og Iran skal der holdes ekstra øje med.

\"Meget af det, vi fik at vide, er selvindlysende. De omtalte signaler ville vi under alle omstændigheder have studset over, hvis vi havde mødt. Men det er godt, at vi nu har fået sat officielle ord på det\", siger Jens Oddershede.

Oversigt

    Oversigt