Usædvanlig udstilling med fynske luftfotos

Det Kongelige Bibliotek viser nu en usædvanlig samling af luftbilleder fra Fyn. Her kan man se hvordan herregårde, infrastruktur, erhvervsbygninger og meget andet på Fyn har set ud igennem tiden.

Webudstilling

Det er ikke en traditionel udstilling, der er tale om. Udstillingen kan nemlig kun ses på nettet - det er en såkaldt webudstilling.

Udstillingen er baseret på Luftfotosamlingens billedmateriale og er inddelt i elleve temaer. Det er blandt andet gårdfoto, land og by, fritid og miljø.

Godt overblik

- De repræsenterer nogle af de mange hundredetusinde luftfoto vi har fra Fyn. Alle billederne på udstillingen er fra 1935 til 1985 og det giver et godt overblik over, hvordan udvalgte steder har forandret sig gennem tiden, fortæller kontorfuldmægtig Arne Andersen fra Kort & Billedsamlingen på Det Kongelige Bibliotek.

Udstillingen har været rundt på de fynske biblioteker i 2003, men nu kan man altså sidde derhjemme og de den på nettet i stedet.

Se samlingen her

Oversigt

    Oversigt