Usikkerhed om Mortensens GOG-aftale

Karin Mortensen skal ifølge TV2 Sporten have besluttet sig for at droppe sin aftale med fynske GOG-Svendborg, der erkender usikkerhed om hendes tiltrædelse.

Håndboldkvindernes landsholdskeeper Karin Mortensen vil alligevel ikke fortsætte sin karriere i den sydfynske håndboldklub GOG-Svendborg.

Ifølge TV2 Sporten agter Ikast-Bording-målmanden ikke at tiltræde den kontrakt, som hun ellers skrev med fynboerne umiddelbart inden jul, og det har hun meddelt klubben.

Torsdag aften meddelte klubben da også i en pressemeddelelse, at der er usikkerhed om Karin Mortensens tiltrædelse i klubben.

- Der foregår i øjeblikket forhandlinger med Karin Mortensen, og GOG Svendborg forventer en afklaring snarest, skriver klubben i meddelelsen.

GOG-træner Jan Pytlick vil hverken be- eller afkræfte den uventede udvikling.

Oversigt

    Oversigt