Ustadigt vejr fortsætter søndag

Weekenden slutter med byger, blæst og lidt sol ind i mellem.

Søndag bliver en dag, hvor der, ligesom lørdag, kan komme byger fra formiddagen. Dog kan der også være længere perioder med sol og temperaturer op omkring 17 grader.

Efter middag vil bygerne tage til især nede omkring Langeland og Ærø. Her kommer der sandsynligvis et større regnvejr forbi.

Vinden vil være jævn dagen igennem.

Generelt ser næste uge relativt lun ud med temperaturer mellem 17 og 20 grader, men onsdag kan der opstå kraftige byger. Hele ugen holder vinden sig jævn fra en vestlig retning.

Oversigt

    Oversigt