Utal af brud på søloven

En målrettet indsats mod lovovertrædelser til havs afslørede lørdag, at sejlerfolket i vidt omfang ser stort på søloven.

Alene ved Lillebælt noterede Fyns Politi i løbet af lørdagen 14 overtrædelser af søloven og derudover uddelte politiets specialpatrulje rigtig mange påtaler.

- Vi kunne have noteret langt flere, men mange af de hurtige speedbåde og vandscootere har vi ingen mulighed for at sejle op, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.

I Svendborg blev en 17-årig mand snuppet, da han i høj fart og påvirket af spiritus sejlede ind i havnen. Han vil nu blive sigtet for overtrædelse af søloven.

I onsdag blev 26 bådejerer noteret for overtrædelser af søloven i forbindelse med Kongeskibets besøg på Fyn.

Oversigt

    Oversigt