Uzbekere og ukrainere i det fynske

140 erhvervsfolk fra Uzbekistan, Ukraine, Azerbadjan og Rusland er i disse dage på Fyn. De skal lære, hvordan vesteuropæerne driver forretning.

I formiddags blev de modtaget på Odense Rådhus i en officiel åbning af et seminar, der finder sted i Fåborg i de kommende to dage.

Erhvervslederne er på Fyn som afslutningen på et små tre måneder langt træningsprogram, som EU står bag.

I løbet af de tre måneder har erhvervslederne været på besøg på forskellige vesteuropæiske virksomheder, hvor de blandt andet har lært om virksomhedskultur.
- De skal lære om markedsøkonomi, fordi de kommer fra en verden med planøkonomi. Det skulle gerne betyde, at vi får et bedre samarbejde med østeuropæerne, siger Dorte Andersen, arrangør, fra Copenhagen DC.

Undervejs vil østeuropæerne mødes med repræsentanter for det fynske erhvervsliv.

Oversigt

    Oversigt