Væbnet bankrøveri i Kochsgade

En røver med en pistol begik mandag kort før middag væbnet røveri mod Unibank på Kochsgade i Odense. Manden truede personalet og fik udbetalt 64.000 kr. i kontanter.

-

En røver med en pistol begik mandag kort før middag væbnet røveri mod Unibank på Kochsgade i Odense. Manden truede personalet og fik udbetalt 64.000 kr. i kontanter.


Manden kom ind i banken kl. 11.47, og med en pistol truede han personalet til at udlevere penge. Sedlerne blev lagt i en plastikpose fra Hennes & Mauritz, og røveren flygtede derefter på en Knallert 45 i retning mod Bellisvej.


Signalement
Politiet efterlyser en lille tætbygget mand - omkring 165-170 cm høj. Han var iført hvid styrthjelm med spraglede markeringer i toppen. Der var tape over visiret. Han var iført blåt arbejdstøj.


Henvendelser til Odense Politi på 66 14 14 48

Oversigt

    Oversigt