Væk med faldefærdige huse

Staten vil bruge 150 millioner kroner til at rive gamle huse ned. Det har det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen længe kæmpet for.

Faldefærdige bygninger skræmmer folk væk fra landsbyerne. Den udvikling skal vendes, og derfor har regeringen nu afsat 150 millioner kroner til nedrivning af misligholdte huse.

Det er kommunerne der har ansvaret for at rive de uattraktive ejendomme ned. For at hjælpe kommunerne på vej har Indenrigs- og Socialministeriet nu indvilget i at medfinansiere projektet.

Der er derfor blevet etableret en pulje på 150 millioner kroner, som især kommuner i yderområderne kan søge tilskud fra. Pengene skal bruges til at opprioritere indsatsen med at rive faldefærdige huse ned.

De 150 millioner ekstra kroner til nedrivning er en del af aftalen om den kommunale og regionale økonomi for 2010.

Læs hele aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2010.

Oversigt

    Oversigt