I det fynske folks tjeneste

Vær klar til regn

I det fynske område skal man forvente regn i flere omgange i løbet af det næste døgn.

Specielt i eftermiddag vil der være udbredt regn. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix/arkiv

Forventer du at skulle opholde dig udenfor sidst på eftermiddagen torsdag, så vil en paraply eller anden sikring mod regn være en god idé, at bevæbne sig med.

TV 2 Vejret forudser nemlig, at der fra omkring klokken 16.00 og de efterfølgende to-tre timer vil være udbredt regn.

Læs også Landstræner-vikaren: - Oliver gjorde det godt

Torsdagen i det fynske område begynder ellers nogenlunde tørt med lidt regn ind imellem. 

Temperaturerne dagen igennem forventes at blive mellem 7 og 10 grader, mens vinden vil være let til frisk vind fra sydøst. 

I aftentimerne kan der ifølge DMI komme regn ind fra sydvest, mens det i nat klarer lidt op fra sydvest - dog med enkelte byger. 

Temperaturerne vil natten til fredag falde til mellem 2 og 7 grader. Vinden vil aftage til svag til jævn og dreje til syd og sydvest.

Læs også Følg corona-situationen: Hurtigtest kan mindske pres på akutmodtagelser på OUH