Værditransport overfaldet

Chauffør fra røvet værditransport fundet bagbundet og med bind for øjnene på den fynske motorvej.

Fyns Politi fik lørdag ved 15-tiden melding om, at en mand stod på motorvejen ved afkørsel Vissenbjerg Vest.

Manden var bagbundet, med tape for munden og bind for øjnene, oplyser vagtchef Lars Fredensborg.

Det viste sig at være en chauffør på en værditransport.

Han havde været hos Fakta i Vissenbjerg omkring kl. 14.30.

Her blev han slået bevidstløs, hvorefter bil og chauffør blev kørt til motorvejsafkørsel 54 i det vestgående spor.

Chaufføren er bragt til OUH til undersøgelse.

Politiet er meget interesseret i at høre fra vidner, der måtte have setværditransporten ved Fakta i Vissenbjerg omkring kl. 14.30.

Der er tale om en hvid Mercedes sprinter.

Politiet hører også gerne fra vidner som har set bilen, chauffør og gerningsmand/mænd ved afkørsel 54, Vissenbjerg Vest, ved motorvejen.

Fyns Politi kan kontaktes på 114. 

Oversigt

    Oversigt