Værnemidler koster: Hvem skal betale regningen?

Mange fynske behandleres ekstra udgifter til værnemidler under coronakrisen havner hos forbrugerne. Helt efter bogen, siger Forbrugerrådet Tænk.

Irene Hansen er selvstændig massør i Vissenbjergklinikken. Selvom hun fik lov til at åbne sin klinik i slutningen af sidste måned, er hendes hverdag endnu langt fra normal. 

quote Jeg er faktis forarget over, at der er nogen, der gør det. Vi er alle sammen i krise, og vi lider alle sammen under at være lukket ned. 

Irene Hansen, selvstændig massør 

For at mindske risikoen for coronasmitte, iklæder hun sig for hver kunde mundbind og handsker, og så gør hun rent mindst tre gange om dagen. Det tager gerne et kvarter for hver kunde.

Modsat behandlere i andre brancher tager hun dog ikke et gebyr for de ekstra værnemidler.

- Jeg synes, ikke det er i orden (at tage gebyrer, red.). Jeg er faktisk forarget over, at der er nogen, der gør det. Vi er alle sammen i krise, og vi lider alle sammen under at være lukket ned. Derfor er vi også nødt til at hjælpe hinanden nu, siger hun.

En fynbo undrer sig

Men hvem skal egentlig betale for tandlægens, massørens eller fysioterapeutens ekstra vænremidler under coronakrisen? Vi har spurgt to brancheforeninger og forbrugetrådet Tænk.

Fodplejere bruger dyre værnemidler – flere tager gebyr

Ifølge formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, opkræver flere tandlæger nu patienterne ekstragebyrer, fordi de med Sundhedsstyrelsens hygiejnekrav skal skaffe nye – og dyre – værnemidler, øge rengøringen og behandle færre patienter.

- Vi synes ikke, at det er sjovt at skulle sætte prisen op. Det er der ingen, der synes. Men det er ude af vores hænder, fordi det er besluttet fra sundhedsmyndighedernes side, siger han til TV 2/Fyn.

Men det er ikke kun tandlægerne, der hver dag er i tæt kontakt med patienter under behandling. Også på massage- og fodplejeklinikkerne sidder behandler og kunde tæt.

quote Hvis man har en klinik, der har været lukket ned, så har man brug for at få sine udgifter dækket, og derfor giver det sådan set god mening at øge sine priser for en periode

Mads Abel, formand for Dansk Behandlerforbund

Derfor har flere behandlere også her taget nye værnemidler i brug.

Ifølge Mads Abel, formand for Dansk Behandlerforbund, er der flere af deres medlemmer, der hæver priserne eller tager et ekstra gebyr for at dække de nye udgifter. 

- Vi er i en ekstraordinære situation, og det kan gå hen og blive dyrt at erhverve sig de nødvendige værnemidler. Hvis man har en klinik, der har været lukket ned, så har man brug for at få sine udgifter dækket, derfor giver det mening at øge sine priser for en periode, siger han.

Derfor anbefaler Dansk Behandlerforbund deres medlemmer, som blandt andre tæller massører, fodplejere og zoneterapeuter, at tage bestik af situationen og mærke efter.  

- Det er op til den enkelte klinik (om de vil tage gebyrer eller ej, red.), men der er kun én til at betale regningerne, og det er kunderne, siger han.

Mads Abel understreger, at det ’selvfølgelig er træls for forbrugerne’, men mener, den ekstra udgift kan være nødvendig for nogle behandlere, for at det økonomisk kan løbe rundt i deres klinik.

Ingen gebyrer hos fysioterapeuterne, men…

Har man til gengæld en tid hos en fysioterapeut, skal man som udgangspunkt ikke forvente, at der med regningen kommer et ekstra gebyr til værnemidler.

GENÅBNING AF TANDLÆGER

- Klinikker med ydrenumre har indgået en landsoverenskomst med regioner og kommuner, og i den står der, at man kun tager de honorarer, man er blevet enige om, siger Brian Errebo-Jensen, der er regionsformand i fag- og interesseforeningen Danske Fysioterapeuter.

Men ifølge regionsformanden forhandler foreningen med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) om eventuelle gebyrer for de ekstra værnemidler, som klinikkerne indkøber.  

- Hvis parterne kan blive enige om det, vil vi gerne kunne tage et gebyr. Det er ekstraordinære udgifter, man pålægger en sektor lige nu, og alternativet for mange fysioterapeuter er, at man har et stort indtægtstab, siger han og fortsætter:

quote Når man kalder det et gebyr, må man gå ud fra, at det er et signal om at prisforhøjelsen er midlertidig og falder bort igen, og det er positivt.

Vagn Jelsøe, vicedirektør, Forbrugerrådet Tænk 

- Der er ingen, der har lyst til at pålægge meget store gebyrer på patienterne. Vi ville gerne kunne holde gebyrerne nede, men så kræver det, at regionerne leverer værnemidlerne.

Forbrugerådet: Klinikker må gerne sætte prisen op

Ifølge vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, har vi fri prisdannelse i Danmark, og derfor er der ingen, der forhindrer en tandlæge eller andre erhvervsdrivende i at hæve sine priser.

- Hvis de har højere udgifter som følge af corona, må man gå ud fra, at det er kunderne, der kommer til at betale, siger han.

Alligevel opfordrer han klinikkerne til at tænke over deres brug af gebyrer.

- Vi er generelt ikke glade for at kalde dele af prisen for gebyrer, fordi de bidrager til dårlig prisgennemsigtighed – som i forvejen er dårlig for tandlægerne. Men når man kalder det et gebyr, må man gå ud fra, at det er et signal om at prisforhøjelsen er midlertidig og falder bort igen, og det er positivt, siger han.

Formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Jane Heitmann (V) har stillet et udvalgsspørgsmål til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i sagen. Han har nu to uger til at svare på spørgsmålet, før formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg indkalder ministeren til samråd om sagen. 

Er der noget, du undrer dig over under coronakrisen? Vi undersøger, hvad der ligger bag - og forsøger at finde et svar. 

Oversigt

    Oversigt