Hvis du ved kommunalvalget for fire år siden stemte på Radikale Venstre i Nordfyns Kommune, så gik din stemme til Venstre.
I år kan din stemme derimod gå til Enhedslisten, hvis Radikale Venstre ikke får stemmer nok til at komme ind i kommunalbestyrelsen.
Det samme er tilfældet i Nyborg Kommune, men bor du derimod i Kerteminde kan en stemme på de radikale gå til Kristendemokraterne, og på Ærø kan den gå til Det Konservative Folkeparti.
Det skyldes, at partierne i kommunerne indgår i forskellige valgforbund. Valgforbund blev indført i 1925 og betyder, at hvis et parti ikke får stemmer nok til at blive valgt ind, så overgår stemmerne til et parti, de er i valgforbund med. På den måde undgår man stemmespild.
Men ifølge Ulrik Kjær, der er kommunalforsker ved SDU, er der konsekvenser ved systemet.
- Valgforbund er egentlig lavet til de små partier, men bliver også brugt til de store partier, og det skaber en ulighed som for eksempel den på Nordfyn sidste gang, siger han
Vælgerne skal være opmærksomme
Ved valget i 2017 fik Venstre 40 procent af stemmerne i Nordfyns Kommune, men endte med et flertal på 13 ud af 25 mandater i kommunalbestyrelsen, da Radikale Venstre og Liberal Alliance, som Venstre var i valgforbund med, ikke kom ind.
Udover at skabe ulighed i mandatfordelingen, så mener Ulrik Kjær også at valgforbundssystemet kræver, at vælgerne er ekstra opmærksomme.
- Én af de ting jeg hæfter mig ved er, at valgforbundene ikke står på stemmesedlerne, så derfor vil der være en række vælgere, som ikke er klar over, hvilket valgforbund, det parti, de stemmer på, er med i, og dermed heller ikke klar over, at de faktisk kan være med til at levere stemmer til et parti, de politisk ikke bryder sig så meget om, forklarer kommunalforskeren.
Den D'Hondts Metode
Da valgforbundene blev indført i 1925 var det for at give de små partier en fordel, da de normalt har en ulempe ved mandatfordelingen efter den d’Hondtske metode. Ved seneste valg indgik 82 procent af partierne i et valgforbund, og dermed er det ikke kun de små partier.
Afskaf valgforbundene
Når valgforbund ikke længere udelukkende er en fordel for de små partier, så mener kommunalforsker Ulrik Kjær, at man bør finde en anden måde at fordele mandaterne på.
- Hvis man gik over til en lidt mere retfærdig formel end den d’Hondtske formel, og afskaffede valgforbundene, så ville man i hvert fald få et system, der var noget mere gennemsigtigt og gennemskueligt for vælgerne, siger Ulrik Kjær.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) har tidligere sagt, at han ikke ser nogen bedre løsning end den nuværende. Ulrik Kjær tror da heller ikke, at reglerne bliver lavet om lige foreløbig.
- Det system man har i øjeblikket, det var ved sidste valg til fordel for de to store kommunale partier (S og V), og de har et flertal i folketinget, så så længe de kan se en fordel ved det nuværende system, så står vi nok ikke over for at få det ændret, siger kommunalforskeren.