Valgplakater er "gammeldags og outdated" - men derfor virker de stadig

Valgplakater er en traditionel del af at føre valgkampagne, og selvom det måske virker umoderne, har plakaterne stor effekt for kandidaterne, mener eksperter.

Lørdag startede kampen om lygtepælene, og med god grund. 

For selvom valgplakater ikke forskønner bybilledet, er besværlige at sætte op, og de skal pilles ned igen, så er der en særlig grund til, at kandidaterne bruger tid og penge på at hænge dem op.

- Det kan godt være, at det er gammeldags og outdated, men det virker, og forskningen anbefaler det, siger Kasper Møller Hansen, valgforsker på København Universitet.

Valgplakater er det mest traditionelle reklamemiddel, når politikerne skal kæmpe om vælgernes stemmer. Derfor er der også kamp om de gode pladser i lygtepælene, når startskuddet går. 

Ifølge valgforskeren fanger valgplakaterne ofte de vælgere, som ellers ikke er så politisk interesserede. 

- Det er en form for passiv eksponering. Vælgerne skal ikke opsøge det, men ser det på vej på arbejde. Informationen kommer uden en aktiv indsats, og kandidaterne når en gruppe vælgere, som måske ikke er så politisk opmærksomme, siger han.

Sociale medier er den nye valgplakat

Kommunikationsrådgiver og ekspert i sociale medier Troels Johannesen peger også på, at valgplakater har en effekt. Men mener samtidig også, at de ikke bør stå alene.

- Man kan ikke sammenligne valgkamp på sociale medier og valgkamp i bybilledet, fordi det er to meget forskellige målgrupper, man rammer. De bedste kampagner føres begge steder, siger han.

Ifølge Troels Johannesen vil politikerne i denne valgkamp bruge sociale medier som en aktiv del af deres kampagner.

- Hvis man skal sælge en shampoo, så er salgstricket, at man skal se budskabet syv gange, før man forstår det og handler på det. Det samme gælder i politik, siger Troels Johannesen.

Ifølge kommunikationsrådgiveren bliver de sociale medier vigtigere og vigtigere for kandidater i forbindelse med valgkamp. Men de skal bruge dem rigtigt. 

- Kandidater skal både lave godt indhold med deres politiske budskaber, reagere på det indhold fra andre, og bruge for eksempel Twitter, Instagram, Facebook og LinkedIn til at nå de specifikke målgrupper, som de henvender sig til, siger han. 

Han påpeger, at det er en nem og billig måde at komme ud med sine budskaber, når og hvor man vil. 

De sociale medier kan ifølge rådgiveren ikke stå alene, og der skal være et godt mix af kampagnekanaler. 

- Kandidaterne skal både møde vælgerne fysisk, dele flyers, roser, slik ud og andet ud, de skal sørge for at komme i medierne på de rigtige tidspunkter, og de skal kommunikere målrettet til vælgerne på de sociale medier, siger han.

Også valgforsker Kasper Møller Hansen mener, at sociale medier er et stærkt redskab til at trække stemmer, når vælgerne skal sætte deres krydser. 

- Det er helt essentielt. Følgere kan konverteres direkte til personlige stemmer, siger han. 




Oversigt

    Oversigt