Valgvideo dæmoniserer indvandrere

Valgvideoen, som Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, har lagt på Youtube dæmoniserer indvandrere som gruppe, mener Odense Integrationsråd.

Formanden for Odense Integrationsråd, Mahmoud Daoud, er rystet over Alex Ahrendtsens video, der fremstiller Vollsmose som et voldeligt og kriminelt kvarter.

- Der er vel 20 - 30 personer, der er kriminelle. Men videoen fremstiller det som et generelt problem. Det synes jeg er usmageligt, og det dæmoniserer indvandrere, siger Mahmoud Daoud.

På videoen, som TV 2/FYN omtalte søndag, taler Alex Ahrendtsen med en person med stærk accent.

Samtidig bliver en ældre kvinde overfaldet i baggrunden.

Fordrejer virkeligheden

- Det er såvidt jeg ved flere år siden at en ældre kvinde er blevet overfaldet i Vollsmose, siger Mahmoud Daoud.

Han peger desuden på, at personen, Ahrendtsen taler med, som tydeligvis er ung, taler med stærk accent.

- Der er næsten ingen unge indvandrere i dag, der taler så dårligt dansk, siger Mahmoud Daoud. 

Oversigt

    Oversigt