Vandpleje: Hundredvis af ørreder gyder i bæk

På bare få måneder har hundredvis af ørreder slået sig ned i Harndrup-Fjellerup Bæk. Fiskene gyder og skaber ny yngel på gydepladser lavet af Vandpleje Fyn.

 

I slutningen af august smed 25 frivillige fra Vandpleje Fyn 15 kubikmeter gydegrus og og flere tons gydesten i bækken ved Harndrup. Og allerede efter få måneder takker fiskene ved at gyde på stedet i hidtil uset omfang.

- Det er helt vildt, så mange fisk der er. Jeg så over 150 ørreder i gang med at gyde inden for 150 meter, fortæller Peer Petersen fra Vandpleje Fyn.

Grus og sten til de i alt syv store gydebanker i bækken er betalt af DTU Aqua fra Silkeborg.

- Vi regner med at fortsætte succesen til næste år, hvor vi vil etablere nye gydebanker i andre udløb fra Store Å, fortæller Peer Petersen.

Ynglen fra ørrederne bliver skyldet ud langs de fynske kyster, hvor de hurtigt vokser sig store til gavn for de fynske lystfiskere.

Oversigt

    Oversigt