Varetægts-fængslet efter vold mod ekskæreste

En 32-årig mand fra Svendborg er blevet varetægtsfængslet frem til 23. januar efter at have slået sin ekskæreste og truet andre personer på livet.

Klokken 4.00 søndag morgen blev politiet kaldt ud til Bispeløkken i Svendborg, hvor der var opstået uroligheder i forbindelse med en fest.

- Der står en mand og hamrer og banker på en dør, fordi han vil ind til festen Da vi kommer ud til ham, er han meget voldsom og aggresiv, og vi bliver nødt til at anholde ham derude, siger vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen til TV2/FYN.

Det viser sig, at manden tidligere på aftenen har været deltager til festen og her begået vold mod sin ekskæreste og truet andre af festens personer på livet. Desuden er han bevæbnet med en kniv, da politiet anholdt ham.

Den 32-årige er nu sigtet for vold, trusler, besiddelse af en kniv samt fornærmelse af politiet, og han skal altså tilbringe nytåret og de næste knap fire uger i fængslet.

Oversigt

    Oversigt