Varetægtsfænslet for dødstrusler

Den 18-årige mand, der torsdag blev anholdt for at true en pølsemand fra Assens på livet, blev fredag varetægtsfænglset i surrogat til 18. maj.

-

Den 18-årige mand, der torsdag blev anholdt for at true en pølsemand fra Assens på livet, blev fredag varetægtsfænglset i surrogat til 18. maj.

Opgøret mellem pølsemanden og den nu fængslede startede onsdag, hvor den 18-årige kom ind på Torvegrillen i Assens og forlangte mad og sodavand til en hjemløs mand, der sad på Torvet.
Da pølsemanden forlangte penge stak den unge mand af, og pølsemanden fulgte efter.
Det fik den 18-årige til at true ham.

Truede på livet
Torsdag mødte han så op på Torvegrillen og kastede store brosten gennem ruden, og da pølsemanden bad ham stoppe, blev han truet på livet med en køkkenkniv.

Vagthavende ved Assens Politi siger, at den 18-årige ikke er sindssyg, men han har viljen til at slå ihjel, så derfor er han blevet varetægtsfængslet i surrogat og bliver fredag kørt til psykiatrisk afdeling i Middelfart.

Oversigt

    Oversigt